Køb af Cairn terrier hvalp

hos Kennel McAlister

I sommeren 2008 passede vi vores datters 4 mdr. gamle cairnterrie hvalp i 3 uger. Vi var gået på efterløn og havde nu masser af tid. Det blev 3 sjove og dejlige uger og da vi afleverede den glade hvalp til datteren igen, blev der noget tomt i huset her i Nykøbing Sjælland. Vi vidste nu, hvad en cairnterrier var og blev enige om, at sådan en lille fyr måtte vi have fat i. Vi vidste bare ikke rigtig, hvordan vi skulle bære os ad for at få den helt rigtige hvalp. Vi prøvede at gå på nettet og fandt en lille hvalp på 14 uger på en kennel i Skanderborg. Den var imidlertidigt blevet solgt, men de kunne varmt anbefale Tine Mathari fra Kennel McAlister.Hun havde nogle skønne avlshunde og de vidste, at hun netop nu havde hvalpe til salg Vi kontaktede Tine og forhørte os ang. en hvalp. Vi aftalte et møde, hvor vi kunne besøge hende og se hvalpene og deres forældre. Vi var også inde på hendes hjemmeside, hvor vi kunne se billeder af hvalpene, der var 12 uger gamle, og her faldt vi for Karate Kid ( Luffe).

Vi besøgte Tine, hvor vi fik en dejlig oplevelse. Vi blev placeret bland hvalpene, der alle var skønne og lige til at tage med hjem. Så fik vi hilst på de skønne forældre moren Maggie og faren Oscar. Tine fortalte om kennelen og hendes måde, at opdrætte sine hunde. Vi var dybt imponerede over det store arbejde, hun lagde for dagen med sine hunde og ikke mindst det store arbejde med hendes informationsringbind, der fulgte med. Vi fik lov til at købe Karate Kid og det har vi aldrig fortrudt. Det er den skønneste hund, man kan forestille sig. Han er stille og rolig, altid glad, vil hilse på alle, og er meget glad for børn. Han er meget selvstændig og ved, hvad han vil. Vi har været til hvalpe-/begynder-/ og fortsættertræning med ham, og det har været rigtig godt. Han elsker at gå lange ture og lege i haven. Alle vi møder på vores vej falder for ham og hans charmerende og rolige væsen – vi møder mange andre hunde hver dag, nogle hilser pænt, mens andre er mere arrige – men Luffe forholder sig rolig og gø´r sjældent, hvilket skyldes godt opdræt og en rigtig god stamtavle. Vi er meget glade og stolte af vores cairnterrier og kan varmt anbefale Tine Mathari og Kennel McAlister, hvor man er sikker på at få kvalitet og vejledning for pengene.
 

Conni og Ove Høeg Nykøbing Sjælland